Dorthe Meldgård Madsen
Dorthe Meldgård profilbillede

Psykoterapi og rådgivning til enlige, par, familier og grupper, såvel børn som unge og voksne.

Når man overvejer at starte i terapi, ved man ofte ikke præcist hvad problemet er, eller hvad hjælpen skal bestå i. Det er en del af min opgave at hjælpe med at afdække dette, og dernæst at tilbyde mit faglige perspektiv på hvordan jeg tænker du eller I kan komme videre.

Familieterapi

Det er grundlæggende vigtigt for vores trivsel og udvikling, hvordan vi har det med dem vi lever sammen med og er i familie med. I hvilken udstrækning vi er i stand til at være os selv sammen.

Individuel terapi

Ingen smerte og intet problem er for lille til at tale om, når det er stort nok til, at du ikke har det godt.

Parterapi

Næsten alle parforhold støder på konflikter. At forstå hinanden og selv blive forstået skaber større nærvær og glæde i et parforhold.

 

Hvad er psykoterapi?

 

Psyken omfatter hele den ikke fysiske del af menneskelivet, som har at gøre med følelser, tanker, ideer, visioner og åndelighed og rummer de dele, som gør hvert menneske unikt.

Psykoterapi retter sig mod de problemer, mennesker kan have med sine følelser og tanker. Ofte drejer det sig om oplevelser af udfordringer og problemer med mennesker og situationer i sin omverden. Formålet med psykoterapi er, at hjælpe mennesker til at forstå sig selv og give værktøj til at øge livskvaliteten.

Hvis man sammenligner en psykolog med en psykoterapeut, kan man i grove træk kalde psykologen med en lang akademisk uddannelse for “arkitekten” og psykoterapeuten med 4 års fokus på terapi for “håndværkeren”. Samtidig er det et krav, at man selv har modtaget terapi som psykoterapeut.  

 

Dorthe Meldgård profilbillede

Om mig

Jeg er født i 1962 og opvokset som den ældste i en kernefamilie på Mors. I dag bor jeg i Thisted, sammen med min mand, der har en voksen datter. Dét og mine øvrige livserfaringer har været lige så lærerige som mine uddannelser og arbejdserfaringer.

For at jeg kan arbejde som terapeut, kræver det at jeg har det godt og passer på mig selv. Derfor er bl.a. naturen et yndet opholdssted, hvor jeg kan få ro på mine tanker og trække vejret lidt langsommere. 

Min baggrund som din terapeut

Uddannelse

  • Socialpædagog fra Århus Socialpædagogiske seminarium 1991.
  • Supervisoruddannelsen 1. modul. Kempler Instituttet 2003.
  • Eksamineret par- og familieterapeut fra Dansk Familieterapeutisk Institut/ DFTI 2014.
  • Medlem af Psykoterapeutforeningen MPF.
  • 1-årig efteruddannelse i neuroaffektiv udviklingspsykologi med børn og familier” v. Susan Hart 2017.
  • Sandplayterapeut fra Yes2life Akademiet 2020.

 

Relevante Kurser

  • Indføring i spædbarneterapi v. Inger Poulsen 2014.
  • Traumeterapi med seksuelt misbrugte voksne v. klinik for Incestterapi 2016.
  • Chok Release Practitioner, kursus v. Nadia Ferhat 2017.
  • Kontakt og opmærksomhed ind i de ordløse lag og tilstande v. skolen for psykosomatik v. Ulla Rung Weeke 2019 og 2023.

 

Arbejdserfaring

  • 25 års erfaring som pædagog i det offentlige, herunder 12 år som leder indenfor handicapområdet.
  • Misbrugsbehandler og familieterapeut, Behandlerhuset  i Thisted Kommune 2014-2016.
  • Siden 2016 har jeg været ansat som behandler og terapeut i Ballast, der er et tilbud til børn og unge fra familier med misbrug.
  • Siden 2014 har jeg været tilknyttet Kvisten, der er et et psykoterapeutisk behandlingstilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
  • Selvstændig terapeutvirksomhed siden 2018.
  • Modtager løbende Supervision af Svend O Andersen, Birgit Juul og Susan Hart.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutisk Forening.

Priser

Individuel terapi/ samtaler: 900 kr. (ca. 60 min.)

Parterapi: 1200 kr. (ca. 75 min.)

Familieterapi: 1200 kr. (ca. 90 min.)

Pensionister og studerende 700 kr.

Kontakt mig

Du kan kontakte mig på tlf. 24 52 78 25 eller ved at skrive en mail her i formularen.

Min klinik ligger Rosenkrantzgade 12, st, 7700 Thisted.

Konsultationer foregår efter aftale.

Kærligheden er den største drivkraft i livet.